Baggrundsmateriale til artikel som indeholder indhold fra mail sendt den 1. februar 2024, kl 14.11
Alle navne der er i dette baggrundsmateriale er kendt af redaktionen men gengivet som sagsbehandler A, B, C osv - fagchef XYZ
Til
Udvalgsformand Poul Erik Kjær
Miljø og Teknik
Tønder Kommune
CC til
Borgmester Jørgen Popp Petersen
Fagchef X
Vedr. Feriehotelbyggeriet i Kongsmark på Rømø.
Jeg blev i mail af 23.01.24 fra Ombudsmanden orienteret om dennes beslutning ikke at foretage sig yderligere i sag. nr. 23/06752 vedrørende udeblevne besvarelser af mine henvendelser til Tønder Kommune om bl.a. aktindsigt. Ombudsmandens afgørelse var truffet med henvisning til, at Tønder Kommune ved Fagchef X netop på selvsamme dag havde meddelt mig svar på mine henvendelser, og hvor den pågældende aktindsigt blev afvist med den begrundelse, at de pågældende akter ikke eksisterer, subsidiært at jeg ikke var part ,og derfor ikke havde krav på aktindsigt.
Jeg anmodede i mail af 07.01.24 Ombudsmanden om en uddybning med henvisning til nogle elementer, jeg fandt forbigået i sagsbehandlingen. Ombudsmanden meddelte mig i skrivelse af 23.01.24, at mine bemærkninger ikke umiddelbart giver anledning til genoptagelse af sagen, og han tilføjede følgende:
”Hvis du er utilfreds med Tønder Kommunes svar i sagen eller fortsat er utilfreds med kommunens sagsbehandlingstid i din sag om aktindsigt, beder jeg dig om i første omgang at henvende dig til Tønder Kommune med henblik på få vejledning om dine klagemuligheder og herefter udnytte de klagemuligheder, du måtte blive vejledt om, før du tager stilling til, om der er grundlag for at klage til mig igen.”
Jeg er utilfreds med Tønder Kommunes svar i sagen, og jeg er fortsat utilfreds med kommunens sagsbehandlingstid i min sag, som i øvrigt ikke begrænser sig til spørgsmålet om aktindsigt.
Jeg skal minde om, at sagen
- tog sin begyndelse ved min fremsendelse af skrivelse til formanden for Udvalget for Teknik og Miljø, Tønder Kommune Poul Erik Kjær af 01.10.2023,
- blev efterfulgt af to rykkerskrivelser af 16.10.2023 hhv. 25.10.2023,
- blev fulgt op med yderligere en skrivelse til Udvalgsformand Poul Erik Kjær af 09.11.2023, denne gang med CC til Borgmester Jørgen Popp Petersen og Kommunaldirektør Lars Møldrup.
Jeg skal herved anmode om at få oplyst, hvor og hvordan jeg kan klage over Tønder Kommunens udeblevne svar på ovennævnte henvendelser helt frem til 22.12.23, hvor kommunen ved fagchef X så fremsendte svar i en mail, hvis indhold jeg finder helt utilfredsstillende.
Jeg har i mail af 09.01.24 til Udvalgsformand Poul Erik Kjær med CC til fagchef X bl.a. skrevet følgende:
”For nærmere at forstå Tønder Kommunes håndtering af min sag tilbage fra min første henvendelse den 01.10.23 og frem til og med den 04.01.24 skal jeg anmode om at få maksimal partsaktindsigt i såvel hele den sag, der forventeligt er oprettet på baggrund af min første henvendelse, som den sag, der forventeligt er oprettet, da min henvendelse af 25.10.23 bliver klassificeret som en aktindsigtssag.
For det tilfælde, at det efterlyste j.nr. ikke forekommer, fordi der ikke er oprettet en særskilt aktindsigtssag, omfatter min anmodning selvsagt al den sagsbehandling og dokumentationen herfor i form af interne skrivelser, mails, notater (herunder telefonnotater), der vedrører aktindsigten.
Må jeg høre nærmere indenfor den i Forvaltningslovens §16 stk 2 angivne frist af 7 dage.”
Jeg gør opmærksom på, at denne henvendelse fortsat er ubesvaret. Tønder Kommune har end ikke fundet sig foranlediget til at oplyse mig om de helt elementære, objektive journaliseringsdata.
Jeg minder om, at jeg i henhold til det ovenfor anførte citat af Ombudsmandens udtalelse kan bestemme mig for at klage til Ombudsmanden igen.
Jeg kan hermed meddele Tønder Kommune, at hvis jeg ikke inden for 7 dage modtager en substantiel reaktion fra kommunen vedrørende de ovennævnte forhold, så agter jeg at anmode Ombudsmanden om at genoptage sag. nr. 23/06752.
Mine forventninger til respons fra Tønder Kommune omfatter også nedenstående problematik.
Jeg ønsker fra Tønder Kommune at modtage en redegørelse for den vurdering – brandteknisk og juridisk - som er blevet foretaget i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelserne for feriehotelprojektet i Kongsmark, hvor man med godkendelsen accepterede klassificeringen af hotelhytterne i Brandklasse 1.
Jeg har tidligere i mine henvendelser til Tønder Kommune givet udtryk for bekymring om manglende brandsikring, forhold som i den aktuelle størrelsesorden normalt håndteres af en certificeret brandrådgiver. Jeg har især haft fokus på flugtvejene fra de udnyttede boligarealer på 1.sal samt hytternes tætte placering i rækker med indbyrdes afstande mellem hytterne på 5-6 meter.
Da jeg i den forbindelse anmodede om at få kopi af kommunens dokumentationsmateriale fra den certificerede brandrådgiver, fik jeg det overraskende svar, at bygherren i ansøgningen havde angivet, at hytterne var i Brandklasse 1. Dette havde kommunen taget til efterretning, og når et byggeri er placeret i Brandklasse 1, er medvirken af en certificeret brandrådgiver ikke nødvendig, hvorfor der ikke var noget materiale fra en certificeret brandrådgiver at give indsigt i.
Efter lidt research kan jeg imidlertid konstatere, at huse med træfacader som hovedregel ikke kan placeres tættere på hinanden end 10 meter.
Der findes dog undtagelser. Jeg er således opmærksom på, at der findes særregler, hvorefter en bebyggelse bestående af en flerhed af enkeltbygninger i visse tilfælde alligevel godt kan placeres tættere end de 10 meter og fortsat optræde i Brandklasse 1, sådan som man har valgt at disponere i den aktuelle byggesag.
En mulig forudsætning herfor vil være, at det samlede bruttoetageareal for bebyggelsens enheder ikke overstiger 600 m2.
- Hvis det er 600 m2-reglen, der er anvendt, så vil den nærmere analyse af forholdene nedenfor vise, at kravet om maksimum 600 m2 ikke er overholdt.
- Hvis det ikke er 600 m2-reglen, der er anvendt, må jeg gå ud fra, at den efterspurgte redegørelse fra Tønder Kommune vil indeholde en brandteknisk og juridisk gennemgang af, hvad der så er kommunens begrundelse for at acceptere placeringen i Brandklasse 1.
I det registrerede matrikel-materiale kan jeg se, at bruttoboligarealet for beboelseshytterne er angivet til 88 m2 og for receptions- og serveringshytten 80 m2.
Det må være udtryk for, at Landinspektøren, der har stået for opmåling og indberetning til matriklen, ikke finder, at 1.sals arealerne kan karakteriseres som Hemse, hvorfor deres arealer skal medregnes i bruttoetagearealet. Med forskellen på 8 m2 bliver bidraget 4 m2 pr 1. sals arealenhed. Denne værdi stemmer også overens den senest kendte udgave af bygningstegningerne dateret 18.05.22, hvor det indre mål angives som 3 m2.
Landinspektørens disposition passer i øvrigt fint med den bedømmelse, som kom til udtryk i en henvendelse af 04.05.22 fra Tønder Kommune, Plan & Byggeri til Sommerbolig ApS, hvori en byggesagsbehandler under overskriften ”Kvittering og mangler vedr. byggesag.” om en forudgående version af beboelseshytterne skrev:
“Størrelse på husene er opmålt til 81,6 m² i stueplan og 1 sal til (2x 6,8 m²) 13,6 m² i alt 95,2 m².
Værelser på 1. sal kan ikke registreres som hemse, idet de ikke er i åben forbindelse med det rum de ønskes som hems i.”
For hytterne i feriehotellet i Kongsmark gælder fortsat, at arealerne placeret på 1.sal ikke er bygget ind i de rum, de skal virke som Hems til. De er bygget ovenpå soveværelserne, og er åbne ud mod et trappe-/depotrum, som de ikke er bygget ind i.
Med Landinspektørens matrikulering må det anses for dokumenteret, at hytternes bruttoetageareal er på i alt 88 m2. Heraf er de 8 m2 på 1. sal.
Det har to meget alvorlige konsekvenser:
- For det første er der nu konstateret en modstrid mellem bruttoetagearealet på 88 m2 af den type hytte, som er opført i Kongsmark, og en væsentlig grundbetingelse på maksimum 80 m2 i tilladelsen efter Sommerhusloven, meddelt af LPDS.
- For det andet umuliggør værdien af bruttoetagearealet på 88 m2 anvendelsen af særreglen om placering af hytterne i Brandklasse 1 jfr. det ovenfor nævnte og detaljeret i det følgende:
Der er flere mulige beregningsmetoder:
- Betragtes hele feriehotellet under ét, er det samlede bruttoetageareal
36 x 88 + 80 = 3.168 m2 - altså langt over de maksimale 600 m2.
- Det ses af matrikelkortet, at man kunne vælge at betragte bebyggelsen som opdelt i tre klynger:
Den østlige består af 8 hytter samt receptions- og serveringshytten fælles om en sidevej mod øst
8 x 88 + 80 = 784 m2
Den sydlige består af 14 hytter fælles om en sidevej mod vest
14 x 88 = 1.232 m2
Den nordlige består ligeledes af 14 hytter fælles om en sidevej mod vest
14 x 88 = 1.232 m2
Alle tre klynger overskrider hver for sig de maksimale 600 m2.
- En yderligere opsplitning i 6 klynger, 4 x 7, 1 x 5 og 1 x 4 vil fortsat indeholde 4 klynger med hver
7 x 88 = 616 m2, som overskrider de maksimale 600 m2, og det vil i givet fald betyde, at de to øvrige, mindre klynger skal behandles som hovedparten.
Jeg mener ikke, at andre former for opsplitning kan komme på tale. Gennemgangen viser således, at feriehotelbyggeriet ikke kan opfylde kravet om, at det samlede bruttoetageareal for bebyggelsens enheder ikke må overstige 600 m2 som forudsætning for at benytte særreglen.
Konsekvensen heraf må være, at der skal inddrages en certificeret brandrådgiver i byggeprojektet.
Endvidere er kravet til indbyrdes afstand mellem hytterne dermed standard-kravet, dvs. minimum 10 meter, når de har facader af træ.
Det gælder i øvrigt under alle omstændigheder, at de 4 handicaptilpassede hytter og receptions- og serveringshytten ikke kan placeres i laveste klasse, dvs. Brandklasse 1.
Som jeg læser reglerne, er kravene til feriehotelbyggeriet dermed i virkeligheden endnu mere rigoristiske: Når der i henhold til Sommerhusloven er givet tilladelse til byggeri af et feriehotel bestående af 36 hytter og en receptions- og serveringshytte i sin helhed, så vil kravet om placering af 5 af bebyggelserne i en højere brandklasse end Brandklasse 1 automatisk medføre, at hele bebyggelsen skal placeres i en højere brandklasse.
Brandsikkerhedsreglerne er komplicerede, og det fordrer en respektfuld tilgang til brandsikkerhedsmæssige problemer. Jeg vil derfor finde det helt uacceptabelt, hvis Tønder Kommune forsøger at affeje den ovenfor gennemgåede problematik med en løsagtig, uprofessionel brandteknisk og/eller juridisk begrundelse.
For under alle omstændigheder at være på forkant med et sådant udfald skal jeg anmode om at modtage en klagevejledning specifikt i forhold til vurderingen af de brandsikkerhedsmæssig forhold.
Jeg ser frem til en - gerne meget - hurtig respons fra Tønder Kommune.
Med venlig hilsen
Martin Lund
Mensalgårdvej 36
5260 Odense S
og
Umanaksvej 12
Kongsmark
6792 Rømø